Danmark på Venedig Biennalen

Danmark har deltaget på verdens ældste og mest prestigefyldte kunstbiennale for samtidskunst, Venedig Biennalen, siden biennalens begyndelse i 1895.

Læs mere om Den Danske Pavillon, og se listen over udstillinger fra 1895-2024

Udstillinger i den danske pavillion fra 2009 og frem

Udstillingen ’Rise of the Sunken Sun’ af grønlandske Inuuteq Storch kunne opleves i Den Danske Pavillon fra den 17. april til 24. november 2024. 

Rise of the Sunken Sun 

På et omfattende udvalg af fotografiske værker, var Inuuteq Storchs bidrag til Venedigbiennalen en fortælling om grønlandsk liv og identitet.

Udstillingen viste historiske fotos taget af John Møller - den første professionelle grønlandske fotograf. Sammen med Storchs egne fotografier, portrætterede udstillingen livet i det allernordligste Grønland, hvor beboere i Qaanaaq (tidligere Thule) prøver at opretholde jagt- og fiskeritraditioner i en tid, hvor natur og klima forandrer sig.

Innuteq Storch

Inuuteq Storch (1989) er født og opvokset i Sisimiut, hvor han også bor og arbejder. Han er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i København (2011) og International Center of Photography i New York (2016).

Storchs arbejder primært med fotografering, men inkluderer også film – somme tider ledsaget af egne kompositioner og lydbilleder. Han har tidligere haft soloudstillinger i Aarhus, Reykjavik, Nuuk, Tasiilaq, Raasepori og Umeå. Derudover har han vist værker i blandt andet New Zealand, Canada, USA, Polen og Italien.

Derudover har Inuuteq Storch udgivet fotobøgerne Porcelain Souls (Konnotation, 2018), Flesh (Disko Bay, 2019), Mirrored - Portraits of Good Hope, (Roulette Russe, 2021), Keepers of the Ocean (Disko Bay, 2022) og Necromancer (Marrow Press 2024).

Uffe Isolottos ’We Walked the Earth’ blev vist i Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen 23. april - 27. november 2022.

We Walked the Earth

Uffe Isolottos bidrag til Venedig Biennalen i 2022 inviterede sit publikum ind i en hyperrealistisk verden centreret omkring en kentaurfamilie og deres hjem.

Præget af en dyb usikkerhed, er scenen umuligt at afkode - om den er tragisk eller håbefuldt. Isolottos verden virker velkendt, men er alligevel ikke længere sig selv. I udstillingen smeltede fortid og fremtid  sammen; utopi og dystopi, biologi og teknologi, menneske og dyr.

’We Walked the Earth’ kom ud af Uffe Isolottos mangeårige arbejde i skæringspunktet mellem krop og maskine, som med installationen i den danske pavillon blev realiseret i stor skala.

Uffe Isolotto

Uffe Isolotto (f. 1976) er født og opvokset nær Fjerritslev. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2007 og bor i København.

Uffe Isolotto arbejder med fysiske og digitale skulpturer, samt med tidsbaserede medier som film og animation. Han er interesseret i forskellige livformer, både biologiske og syntetiske.

Uffe Isolotto har deltaget på talrige udstillinger, navnlig i Danmark, men også i udlandet. Han vist værker på ARKEN, Overgaden Institut for Samtidskunst, Nikolaj Kunsthal, Statens Museum for Kunst, Malmø Kunsthal og i Santiago, Chile.

Udstillingen var kurateret af Jacob Lillemose og realiseret i samarbejde med 10 tons, Fyns Naturværksted, Thomas Foldberg Studios, Anne Sofie Madsen, Soft Baroque, Maria Koshenkova, Ida Hy, Christine Bechameil, Marie Søegaard Tarpø og Line-Gry Hørup.

1950: Edvard Weie, Jens Søndergaard, Knud Nellemose
Kommissær: Jørn Rubow 

1948: Astrid Noack, Carl-Henning Pedersen, Christine Swane, Egill Jacobsen, Ejler Bille, Elof Risebye, Gudmund Lervad, Henrik Starcke, Olivia Holm-Møller, Richard Mortensen, Thorvald Hagedorn –Olsen, Ulf Rasmussen, William Scharff
Kommissær: Leo Swane  

1942: Axel P. Jensen, Axel Skjelborg, Carl Østerbye, Einar Utzon-Frank, Helge Jensen, J.A. Jerichau, J. Holmgren-Gudmundsen, Karl Bovin, Knud Agger, Niels Grønbech, Niels Lergaard, Olaf Rude, Svend Rathsack, Th. Hagedorn-Olsen, V. Haagen-Müller, Vilhelm Lundstrøm
Kommissær: Leo Swane 

1938: J.F. Willumsen, Niels Hansen Jacobsen, Niels Larsen Stevns
Kommissær: Leo Swane 

1936: Arnoff Thomsen, Einar Utzon-Frank, Gerhard Henning, Gottfred Eickhoff, Henry Heerup, Jean Gauguin, J.F. Willumsen, Johannes Bjerg, Kai Nielsen, Knud Kyhn, Mogens Bøggild, Paul Kiærskou, Svend Rathsack, William Scharff
Kommissær: Fr. Graae / Leo Swane 

1934: Axel Bentzen, Ernst Zeuthen, Harald Giersing, Jens Søndergaard, Oluf Høst, Olaf Rude, Sigurd Swane
Kommissær: Fr. Graae / Leo Swane 

1932: Agnes Slott-Møller, Ejnar Nielsen, Fritz Syberg, Herman Vedel, J.F. Willumsen, Joakim Skovgaard, Johannes Larsen, Julius Paulsen, Kai Nielsen, Kristian Zahrtmann, L.A. Ring, Niels Larsen Stevns, Poul S. Christiansen, Theodor Philipsen, Valdemar Irminger, Viggo Johansen, Vilhelm Hammershøi
Kommissær: Fr. Graae 

1909: P.S. Krøyer    
Kommissær: P.S. Krøyer 

1907: Laurits Tuxen, Ludvig Find, P.S. Krøyer
Kommissær: P.S. Krøyer 

1903: Laurits Tuxen, Michael Ancher, P.S. Krøyer, Vilhelm Hammershøi
Kommissær: P.S. Krøyer 

1901: Fritz Syberg, Michael Ancher, Niels Pedersen Mols, Peter Ilsted, Theodor Philipsen, Valdemar Irminger
Kommissær: P.S. Krøyer 

1899: Bertha Wegmann, Carl Locher, Georg Achen, Julius Paulsen, Michael Ancher, Niels Pedersen Mols, P.S. Krøyer, Viggo Johansen
Kommissær: P.S. Krøyer 

1897: Christian Zacho, Georg Achen, Julius Paulsen, Kristian Zahrtmann, Michael Ancher, Niels Pedersen Mols, Ole Pedersen, Peter Severin Krøyer, Thorvald Niss
Kommissær: P.S. Krøyer 

1895: Georg Achen, Julius Paulsen, Laurits Tuxen, Michael Ancher, Peter Severin Krøyer, Viggo Pedersen
Kommissær: P.S. Krøyer

FAKTA

Billede af dansk pavillon Venedig

Pavillonen i 2017 med Kirstine Roepstorffs udstilling. Foto: Anders Sune Berg.

Venedig Biennalens historie

Venedig Biennalen er en af verdens største kunstbegivenheder, der siden sit første år har tiltrukket opmærksomhed og et stort antal gæster fra hele verden. Danmark har været med siden begyndelsen i 1895.

Den første biennale blev afholdt i 1895 i bygningen Palazzo d' Esposizione, som blev opført til formålet. Biennalen var en succes fra starten, og har været afholdt hvert andet år siden 1895, kun afbrudt af større verdenspolitiske begivenheder.

Op gennem 1960'erne står Venedig Biennalen for skud i mange kunstpolitiske debatter. I 1968 kulminerer kritikken med, at studenter og kunstnere i protest besætter det italienske kunstakademi, som beskyldes for at være forretning frem for kultur. Samme år trænger kunstbevægelsen Situationistiske Internationale ind på biennales område og laver "oprørets pavillon".

I løbet af 1970'erne forsøger biennalen at reformere sig og imødekomme kritikken. Blandt andet indfører man et tema for fællesudstillingen, og der udnævnes en kurator for fællesudstillingen. I 1980 kommer Aperto-udstillingen for yngre kunstenere til.